WHO godkender EMDR terapi i behandlingen af PTSD
Der er i år kommet nye anbefalinger fra WHO Guidelines Review Committee i forhold til psykoterapeutisk behandling af PTSD.
Det nye er, at EMDR terapi er kommet på WHO’s liste over anbefalede og godkendt terapiformer. EMDR terapi anbefales til behandling af PTSD hos både børn og voksne. Denne anbefaling beror på forskningsmæssige resultater, der har vist, at der er evidens for, at denne terapiform har en behandlingsmæssig effekt.
WHO Guidelines Review Committee er en komite under WHO, der udvikler globale retningslinjer for behandling med henblik på at sikre en redelig brug af undersøgelsesresultater og indikationer for evidens for en bestemt behandlingsmetode..
WHO’s anbefalinger for psykoterapeutisk behandling af PTSD inkluder fremover følgende behandlingsformer:
Voksne – Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR), Kognitiv adfæsterapi (CBT) med fokus på traumer ( individuel eller i gruppe), eller stresshåndtering bør overvejes til voksne med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Børn - Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR), Individuel eller gruppe kognitiv adfærdsterapi (CBT) med fokus på traumer, eller stresshåndtering bør overvejes til børn med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Reference: WHO. Guidelines on problems and disorders specifically related to stress. In Press.