Fra akkrediteret til Trainer
EMDR Terapeuter kan uddannes på flere niveauer.
I dag har vi i EMDR Europe flg. beskyttede titler:
EMDR Europe Practitioner, EMDR Europe Consultant, EMDR Europe Trainer
Akkredittering på et af de ovenstående niveau kræver, at man er medlem af EMDR Danmark.
Grunduddannelsen
Grunduddannelsen består af Grundtræningsmodulerne og et efterfølgende supervisionsforløb der afsluttes med en videoeksamen. Når man har gennemført grunduddannelses 3 dele kan man bære titlen EMDR Europe Practitioner. Se beskrivelse af Grundtræningen og akkdritering som practitioner
1 +2. Grundtræning Del 1+ 10 timer supervision + Del 2
Når man har gennemført EMDR Grundkursus Del 2, vil du modtage et kursusbevis på, at du er har gennemført Grundtræningen. Man må herefter annoncere på foreningen EMDR Danmarks hjemmeside og bruge EMDR Danmarks logo på din hjemmeside.
3. Efter EMDR Grundkurserne ligger der et akkrediterings forløb (som vi kalder Del 3).
I dette forløb går man i min 20 timers supervision, som afsluttes med en videoeksamen. Herefter må man bære titlen EMDR Europe Practitioner. (Se kriterier for akkreditering som Practitioner).
Som Akkrediteret EMDR Practitioner må du bruge EMDR Europes logo. Akkreditering er din og forbrugerens garanti for at du er en kompetent behandler, der formår at behandle ud fra AIP modellen og følge de relevante EMDR procedurer.
Du kan annoncere på EMDR Danmarks hjemmeside på din egen hjemmeside med titlen akkrediteret EMDR terapeut.
Man oppebærer sin akkreditering i 5 år og derefter skal man re-akkrediteres. Dette skal man selv være opmærksom på jf. Kriterierne for re- akkreditering fastsat af den nationale organisation.
Supervisor uddannelsen
Når man har været Akkrediteret som practitioner i 1 år kan man søge om optagelse på Supervisor uddannelsen. Man kan kun blive EMDR supervisor, hvis foreningen støtter ens ønske om at blive supervisor og man har en anbefaling fra en EMDR supervisor, der kan stå inde for ens faglige niveau og parathed .Man kan tidligst akkrediteres som supervisor efter 3 år, som practitioner. Se punktet akkreditering som EMDR Supervisor.
Facilitator uddannelsen
Facilitator uddannelsen kan påbegyndes når man har været akkrediteret supervisor i min 1 år.
Det er udelukkende den individuelle Trainer der beslutter, hvor mange facilitators der er brug for og hvem der kan være en del af undervisningsteamet.
EMDR Europe Trainer uddannelsen
For at blive uddannet til EMDR Europe Trainer kræver de,t at man har foreningens godkendelse og at man kan finde en seniortræner, der vil fungere som mentor. Derudover skal man indgå i en længere uddannelsesforløb og udvikle undervisningsmateriale godkendt af EMDR Europe. Se Retningslinjer på EMDR Europes hjemmeside.
Man bliver altid reakkrediteret på højeste niveau og det vil sige:
- Akkrediteret EMDR Practitioner -reakkrediteres som EMDR Practitioner
- Supervisor-reakkrediteres som EMDR supervisor
- Facilitator-reakkrediteres som EMDR Supervisor
- Træner-reakkrediteres som EMDR træner