Grundtræning og brush-up
Afvikles af EMDR Kursus Danmark
v/Sophie Hallin Iuel-Brockdorff
Datoer grundtræninger i EMDR - del I og del II:
Link: Grundkurser - EMDR Kursus Danmark
Henvendelse og tilmelding: kontakt@emdrkursus.dk
Grundtræning i EMDR terapi
EMDR uddannelsen består af 3 dele hen imod at blive akkredieteret EMDR terapeut.
Kurserne er specialistgodkendte af DP, psykoterapi voksne med et samlet timetal for del 1 og del 2 på 24 timer under intervention. Når supervisionen er modtaget af en speclialistgodkendt supervisor af DP, tæller timerne også i DP.
Alle grundtræningerne i EMDR terapi står EMDR Kursus Danmark for.
1) Grundtræning del I og del II:
Der er tale om 2 kursusforløb a´3 dage pr. kursus samt 10 timers supervision individuelt eller i gruppe mellem de 2 kurser.
Undervisningen består af såvel forelæsning (formiddag) som deltagelse/egentræning af eget materiale i små øvelsesgrupper om eftermiddagen.
Når du har modtaget grundtræning del I og del II og har modtaget 10 timers supervision mellem de 2 kursusforløb, har du grundtræningen i EMDR terapi og får bevis på dette.
Derefter kan du, hvis du er medlem af foreningen EMDR Danmark, benytte dig af EMDR Danmarks logo og stå på foreningen EMDR Danmarks hjemmeside som EMDR terapeut der har gennemført grundtræning i EMDR terapi. Supervisionen mellem del I og del II, og kravene dertil, er de samme, som hvis du ikke blot ønsker optagelse på EMDR DK`s hjemmeside, men også ønsker at blive akkrediteret EMDR terapeut.
På grundtræningerne (del I og del II) kan optages:
Psykologer med autorisation (Frem til 31. dec 2025).
Pr. 1 januar 2026 optages Psykologer, der er autoriseret efter gammel ordning og psykologer som har gennemført Psykologisk Praksisuddannelse / Klinisk psykolog (Se DP for øvrige oplysninger). Psykologer med den nye Grundautorisation uden efteruddannelse kan ikke optages på kurserne.
Speciallæger i psykiatri, som har særlig træning i psykoterapi.
Psykoterapeuter, med en 4-årig godkendt psykoterapeutisk uddannelse skal kunne dokumentere, at de som godkendt medlem af Dansk Psykoterapeut Forening kan kalde sig Psykoterapeut MPF, for på den måde at kunne dokumentere deres faglige og etiske standard. Herudover skal man som minimum have arbejdet det der svarer til fuld tid i 2 år som psykoterapeut efter at have afsluttet den godkendte psykoterapeut uddannelse.
Vedr. supervision stilles krav om 40 timers dokumenteret supervision, hvoraf de 20 timer kan være i individuel egen terapi. Supervisionen samt egen terapi skal ligeledes være efter godkendt uddannelse.
2) Del 3: Akkrediteret EMDR terapeut.
Denne del af uddannelsen ligger efter grundtræningerne og indeholder yderligere træning i EMDR terapi, herunder supervision min. 20 timer (i gruppe eller individuelt), videooptagelser af eget arbejde, supervision af dette samt en vurdering af terapeutens faglige kunnen og etik. (Se under kriterier for akkrediteret EMDR terapeut).
Som akkrediteret EMDR terapeut og medlem af foreningen EMDR Danmark, kan du også benytte dig af EMDR Europe´s logo som er et internationalt bevis på din EMDR faglighed.
Du kan desuden stå på EMDR Danmarks hjemmeside på listen over akkrediterede EMDR terapeuter.
Man er akkrediteret i 5 år. Godkendelse kan fornyes hvert 5. år, såfremt der overfor den nationale organisation kan dokumenteres en vedligeholdelse af uddannelse og træning. Dette skal du selv være opmærksom på Jf. kriterier for reakkreditering fastsat af den nationale organisation.