Til forsiden af EMDR

Ansøgning om fondsmidler gennem TAE Danmark til EMDR behandling

 

EMDR Danmarks humanitære del TAE (Trauma Air Europe), har oprettet en fond, hvorfra der kan søges fondsmidler til EMDR behandling. Behandleren skal være en akkrediteret EMDR behandler, som er medlem af foreningen EMDR Danmark.

 

Man kan søge om hjælp til maksimum kr.10.000.

Overstiger behandlingen kr.10.000, er ansøgeren ansvarlig for at betale det yderligere beløb.

 

Alle ansøgninger bliver behandler anonymt, da man, hvis man bliver bevilget hjælp til EMDR behandling, vil modtage et nr. som den valgte terapeut skal skrive på den pågældende faktura, således fakturaen indsendes med sagsnr. Og ikke med navn og cpr. Nummer.

 

Vær opmærksom på, det desværre ikke er alle ansøgninger, der kan komme i betragtning til at få hjælp gennem TAE.

Det kan afhænge af flere forhold og om der er penge på TAE kontoen der kan søges fra.

TAE har kompetencen til at udvælge hvem, der kan modtage hjælpen og ansøgningerne tildeles løbende.

 

Alle henvendelser bliver behandlet med fortrolighed og besvares personligt af et TAE medlem fra bestyrelsen EMDR Danmark.

 

 

For at anmode om hjælp fra TAE Danmark, skal følgende kriterier være opfyldt:

 

  • Man skal være fyldt 18 år.
  • Man skal have forældremyndighed eller være værge over det barn/den unge, man ansøger om hjælp til (bilag vedlægges for enlige eller samtykke fra begge forældre eller dokumentation hvis man er værge).
  • Man skal være i en økonomisk situation, som bevirker, man ikke kan betale for terapi.
  • Man skal have været udsat for en begivenhed, som har bevirket, at ens livssituation er ændret (beskrivelse af dette medsendes i ansøgningen).
  • Man skal ikke være livslang traumatiseret.
  • Man skal ikke være psykotisk.
  • Man kan ikke være misbruger eller på benzodiazapiner, da det forhindrer en informationsbearbejdning.

 

 

 

  1. Er alle kriterier opfyldt, udfyldes skema 1 og e-mailes til info@emdr.dk og skrive  i emnefeltet ”ansøgning om hjælp til EMDR behandling gennem TAE Danmark” og sekretæren sender ansøgningen videre til TAE Danmarks repræsentant, der står for dette og sagen behandles gennem TAE Danmark.
  2. TAE Danmark giver direkte besked til ansøger, om der kan ydes hjælp eller ej.

 

Bevilges der hjælp til en akkrediteret EMDR terapeut, vil man ud over svaret om ydet hjælp, også modtage skema nr. 2. Dette skema skal man give til sin akkrediterede EMDR terapeut.

 

Terapeuten skal udfylde skemaet (skema 2) og indsende dette til info@emdr.dk påført i emnefeltet ” TAE bevilling”, før behandlingen kan påbegyndes.

 

Med venlig hilsen

TAE Danmark

Mail: info@emdr.dk

  • Info

    EMDR er blevet anerkendt af WHO som en af de bedste behandlingsterapier til behandling af især stress relaterede lidelser, foruden adskillige forskningsundersøgelser har vist, at EMDR er en af mest effektive terapier til behandling af PTSD.

    Læs pressemeddelelsen her

     

  • Kontakt os

    Foreningens formand:

    Psykolog Hanne Laier Thomsen
    Tlf.nr.: +4528932944

     

    Cvr.nr.: 31927625


    Foreningens sekretariat: 
    E-mail: info@emdr.dk - svartid: 1-3 dage

  • Høj faglig kompetence

    Når du vælger en EMDR terapeut, vælger du også høj faglig kvalitet.
    Det står EMDR Europes akkreditering for. Klik på ”Find en terapeut” øverst på siden for at finde den EMDR terapeut der er nærmest din adresse.

læs cookie politik