Til forsiden af EMDR

34 årig kvinde får af Hjælp Voldsofre bevilliget 10 timers EMDR behandling efter at hun for næsten 20 år siden blev udsat for et hjemmerøveri, hvor hun blev holdt fanget i mange timer og udsat for psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Kvinden skriver følgende om sin behandling efter 5 sessioner…

 

…..Jeg har nu gennemgået 5 behandlinger hos S  (Psykologen)..

Vi kørte intenst på med een session om ugen i de 5 uger og jeg kunne mærke på krop og sjæl, at det var virkelig banebrydende, men det var også utrolig hårdt.

Ved min første session gav S en grundig forklaring af, hvordan behandlingen virker og, hvad jeg skal koncentrere mig om. Vi gennemgik mit "safe place", som er dér vi har afsluttet de fleste sessioner, som er mit helle sted, der hvor jeg er tryg og ved at intet ondt kan røre mig.

Ved anden session begyndte vi at tage hul på selve forløbet som skete i 1995.

Igennem de fire efterfølgende sessioner er vi faktisk nået igennem alle de situationer i forløbet, som har gjort, at jeg ikke har kunnet komme videre. Jeg har, som I ved, blevet ved med at ramme hovedet mod en mur ved "normal" terapi, da jeg har haft så meget had, foragt, selvhad og følt mig ydmygt, som jeg ikke har kunne tale mig ud af.

Denne måde (EMDR behandlingen) gør dog, at de enkelte bidder af forløbet, som jeg ikke har kunne få bearbejdet, bliver gennemgået som var jeg i situationen igen i 1995. Jeg skal simpelthen sætte mig ind i mig selv, da jeg var 15 år gammel og gennemleve det igen. Dette samtidig med, at jeg bliver tappet og S stopper hvert ca. 20. sekund og hører om følelser og kropstilstand. Tappingen bliver hurtigere og hurtigere jo sværere/hårdere det bliver (og det har VIRKELIG været hårdt), men lige pludselig sker der en ændring og kroppen giver slip på vrede, spændthed og jeg blev overtaget af styrke og en følelse af accept. En accept af, at det er sket og overstået, samt at jeg kan være stolt over mig selv. Stolt over, at have overvundet "ham". Kroppen giver samtidig slip på spændtheden og for mit vedkommende, så har jeg døjet med nakke og kæbespændinger.

Jeg har med de andre 3 psykologer jeg har set indenfor de sidste 4 år, fået det råd, at for at komme af med min vrede, så kunne jeg slå i en boksepude eller slå et håndklæde ned i sengen mens jeg kaldte "ham" de ting jeg mente om ham. Jeg har dog aldrig kunne få mig selv til det, da det virkede patetisk for mig, samt virkede mere en noget andet som et "quick fix".

Da jeg var igennem anden session hos S, og hun havde tappet mig igennem noget af det værste ved hændelsen dengang, da græd jeg til sidst af glæde. Tårerne løb ned af kinderne og jeg måtte lige advare hende om, at det ikke var frygt eller had, men ren glæde. Glæde over, at være sluppet af med al den vrede og had, som har fyldt i min krop i næsten 20 år.  

På 5 behandlinger er jeg nu igennem fortiden - jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så skelsættende!! 

Når vi ses igen vil det handle om retssagen og så når vi til hverdagen.

 

Dette er virkelig en yderst anbefalelsesværdig behandlingsform, som jeg ved, vil kunne hjælpe mange andre voldsofre.

  • Info

    EMDR er blevet anerkendt af WHO som en af de bedste behandlingsterapier til behandling af især stress relaterede lidelser, foruden adskillige forskningsundersøgelser har vist, at EMDR er en af mest effektive terapier til behandling af PTSD.

    Læs pressemeddelelsen her

     

  • Kontakt os

    Alle henvendelser bedes rettes til foreningens sekretariat og foreningens sekretær vil sørge for, der bliver svaret på dit spørgsmål


    Foreningens sekretariat: 
    E-mail: info@emdr.dk - svartid: 1-3 dage

    CVR nr. 31927625

  • Høj faglig kompetence

    Når du vælger en EMDR terapeut, vælger du også høj faglig kvalitet.
    Det står EMDR Europes akkreditering for. Klik på ”Find en terapeut” øverst på siden for at finde den EMDR terapeut der er nærmest din adresse.

læs cookie politik