Til forsiden af EMDR

Grundtræninger i EMDR-terapi

Se i øvrigt vedr. supervision fra EMDR del 1 og frem til til akkrediteret EMDR terapeut nederst på siden, men også under supervisions kriterier.

 

EMDR uddannelsen består af 3 dele for at blive akkredieteret EMDR terapeut:


1) Del 1 og del 2: Grundkursus 1 og 2.

Der er tale om 2 kursusforløb af 3 dage pr. kursus (21 timer pr. forløb) samt 10 timers supervision individuelt eller i gruppe mellem de 2 kurser.

Undervisningen består af såvel forelæsning som deltagelse/egentræning i øvelsesgruppe.

Når du har modtaget grundtræning del 1 og del 2 og har modtaget 10 timers supervision mellem de 2 kursusforløb, har du grundtræningen i EMDR og får bevis på dette.

Derefter kan du, hvis du er medlem af foreningen EMDR Danmark, stå på foreningen EMDR Danmarks hjemmeside som EMDR terapuet der har gennemført grundtræning i EMDR terapi.

 

Supervisionen mellem del 1 og del 2, og kravene dertil, er de samme, som hvis du ikke blot ønsker optagelse på EMDR-DK`s hjemmeside, men også ønsker at blive en akkrediteret EMDR-terapeut.

På grundtræningerne (del 1 og del 2) kan optages psykologer med autorisation og speciallæger i psykiatri, som har særlig træning i psykoterapi. Andre faggrupper skal kunne dokumentere (før ansøging kan blive godkendt), at de er godkendte og medlem af Dansk Psykoterapeut Forening, for på den måde at kunne dokumentere deres faglige og etiske standard. Herudover skal man som minimum have arbejdet svarende til fuld tid i 2 år som psykoterapeut (efter afsluttet psykoterapeut uddannelse og godkendelse af Dansk Psykoterapeut Forening). Vedr. supervision stilles krav om 40 timers dokumenteret supervision, hvoraf de 20 timer kan være i individuel egenterapi.Supervisionen samt egenterapi skal ligeledes være efter godkendt uddannelse. Ansøgning med relevante bilag sendes til enten pr. brev eller elektronisk til:

 

Helle Rathenborg

Lille Østergade 8,2

7500 Holstebro

Mail: psykolog@hellerathenborg.dk

 

 

Foreningen EMDR Danmark (bestyrelsen) har til opgave at sikre, at uddannelsen til EMDR terapeut foregår på et fagligt og etisk forsvarligt niveau.


2) Del 3: Akkrediteret EMDR terapeut.

Denne del af uddannelsen ligger efter grundtræningerne og indeholder yderligere træning i EMDR terapi, herunder supervision (i gruppe eller individuelt), videooptagelser af eget arbejde, supervision af dette o.l., samt en vurdering af terapeutens faglige kunnen og etik. (Se under kriterier for akkrediteret EMDR terapeut).

Som akkrediteret EMDR terapeut og medlem af foreningen, kan du stå på EMDR Danmarks hjemmeside på listen over akkrediterede EMDR terapeuter.

 

                                                               

Information om supervision og forløbet i EMDR grundtræningerne fra EMDR del 1 til man er akkrediteret EMDR terapeut.

 

 

Efter del 1 og frem til del 2.

  • 10 timers supervision som kan være individuelt eller i gruppe (dog maks 6 personer pr. gruppe).
  • At man kan informere om EMDR (video).
  • At man kan lave sikkert sted og/-eller ressourceinstallation (video).
  • At man kan lave  en fuld EMDR protokol (grundprotokollen)(video) Ikke en fuld EMDR session
  • At man har forstået tænkningen bag Informations bearbejdning (AIP model)

 

Efter del 2 og frem til akkreditering. (Der skal gå min.1 år)

  • 20 timers supervision. (I gruppe eller individuelt)
  • At man kan lave en fuld EMDR session på en sessionstid (60-90 Min.) (video).
  • At man har viden om PTSD
  • At man har viden om dissociation (evt. fra videoklip)
  • At man kan intervenere (evt. fra videoklip)

Del 3: Akkreditering: Dette kan man tidligst søge om 1 år efter færdiggørelse af del 2.

 

  • Man skal have deltaget aktivt i EMDR supervision og have demonstreret sin kompetence i alle områder fra A;B&C i EMDR Europ´s Practioner Competence-Based Framewor. Indsende flg. til rette vedkommende som fremgår af hjemmesiden  www.emdr.dk under akkreditering samt være medlem af foreningen EMDR Danmark:
  • Afkrydsningsskemaet m.h.t antal supervisionstimer
  • EMDR Europe Guidelines for "Accrediation as an EMDR Europe Approved Practitioner".
  • At man har haft min. 50 EMDR sessioner med 25 forskellige klienter (dette skal man selv holde styr på).
  • En anbefaling fra den EMDR supervisor man har gået hos. (Husk det skal være en EMDR godkendt supervisor).
  • En anbefaling fra en kollega el. leder der kender ens faglige og etiske standarter.
  • Medlem af foreningen EMDR.dk

 

Når man er godkendt akkrediteret EMDR terapeuter, kan man også bruge EMDR Europe logoet.

Man er akkrediteret i 5 år. Godkendelse kan fornyes hvert 5. år, såfremt der overfor den nationale organisation kan dokumenteres en vedligeholdelse af uddannelse og træning.
Jf. kriterier for reakkreditering fastsat af den nationale organisation.

 

Bestyrelsen, EMDR Danmark

 

  • Info

    EMDR er blevet anerkendt af WHO som en af de bedste behandlingsterapier til behandling af især stress relaterede lidelser, foruden adskillige forskningsundersøgelser har vist, at EMDR er en af mest effektive terapier til behandling af PTSD.

    Læs pressemeddelelsen her

     

  • Kontakt os

    Foreningens formand:

    Psykolog Hanne Laier Thomsen
    Tlf.nr.: +4528932944

     

    Cvr.nr.: 31927625


    Foreningens sekretariat: 
    E-mail: info@emdr.dk - svartid: 1-3 dage

  • Høj faglig kompetence

    Når du vælger en EMDR terapeut, vælger du også høj faglig kvalitet.
    Det står EMDR Europes akkreditering for. Klik på ”Find en terapeut” øverst på siden for at finde den EMDR terapeut der er nærmest din adresse.

læs cookie politik